Guide: Sådan finder du den bedste husforsikring

Der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du vælger din husforsikring. Både personlige faktorer skal tages til overvejelse, og så er det som regel også smart at undersøge markedet nærmere. Her får du en guide til at finde en god og stabil husforsikring.

Vær klar over, hvad du har brug for

Gennemgå først dit hus og find ud af, hvilken type forsikring du har behov for. Overvej fx husets alder i forhold til potentielle skader, som kan opstå i fremtiden. Det kan både være naturlige skader, men også skader forårsaget af dyr. Overvej også risikoen for indbrud og hærværk. Her har beliggenheden naturligvis indflydelse, men også hvor godt huset er udstyret rent sikkerhedsmæssigt.

Ved at være klar over, hvad du særligt har brug for, bliver det lidt nemmere at finde den rette forsikring. Det kan sagtens være, at du bare har brug for en standardforsikring, der dækker alt det almindelige, men i tilfælde af unikke behov er det fint at være på forkant, så man ikke køber noget unødvendigt.

Desuden kan det være, at dit job giver ret til rabat (eller andre fordele) hos et eller flere forsikringsselskaber. Det sker indimellem, da der er flere nicheselskaber, som henvender sig særligt til visse typer beskæftigelser.

Undersøg forsikringsselskaber og priser

Der er mange selskaber i Danmark, som tilbyder husforsikringer. Det kan umiddelbart gøre processen lidt forvirrende, da der jo trods alt skal træffes et valg. Men heldigvis er det ret nemt at få et overblik, når bare man kender de rette metoder. En rigtig god løsning er at se på forbrugerrådet Tænk Penges rangeringer af forsikringsselskaberne. De har faktisk lavet en test, der går i dybden med husforsikringer. Her er alle de store danske selskaber blevet testet igennem på en række faktorer (prisen er fx én af dem), og det er et ret godt hjælpemiddel. I hvert fald bliver det mere overskueligt.

I Tænks test er det Alka og GF Forsikring, der rangerer bedst, men konkurrencen er generelt tæt. Det kan sagtens være, at du har unikke behov og derfor har brug for en skræddersyet forsikringsløsning. I det tilfælde får du brug for at undersøge sagen nærmere, og den bedste måde er ved at tale direkte med selskaberne for at høre, hvad de kan tilbyde. Men hvis du blot har brug for en almindelig husforsikring, der dækker det generelle, så kan du hurtigt komme frem til en løsning: Eksempelvis ved at vælge et af de selskaber, der er kategoriseret som bedst i test hos Tænk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *